Brand i Sara Algotssons lastbil (opdateret)

06-05-2019 17:24

Annika Knudsen Lorentsen

Den svenske militaryrytter Sara Algotssons hestelastbil brød i brand på vej hjem fra weekendens internationale stævne i polske Sopot

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I morges var den svenske militaryrytter Sara Algotsson på vej hjem fra det 4* militarystævne i Sopot i Polen og her brød hendes hestelastbil i brand på den polske motorvej. 

I følge oplysninger fra de polske medier skyldtes branden en teknisk fejl. I branden mistede den ene hest livet, mens den anden har fået svære brandskader. Tre brandmænd deltog i brandslukningen, men det lykkedes desværre ikke at redde begge heste levende ud af branden. Ham der kørte lastbilen fik også forbrændinger i et forsøg på at redde hestene.

Sara Algotsson er selv uskadt efter branden, men hun er selvfølgelig i chok over hændelsen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

OPDATERING 8/5 - Lovende hingst er gået bort

Det er offentliggjort at den lovende 7-årige hingst Chaccos Crack e. Chaccos' Son/ Lando xx, som deltog ved sit første internationale stævne i Sopot, led så store brandskader at den ikke overlevede branden. Saras anden hest Arpertina e. Arpeggio/ Potsdam NRW har pådraget sig svære brandskader og behandles af dyrlæger. 

/SwiatKoni

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner