Nintendo topplaceret i Falsterbo

12-07-2013 14:37

Britt Carlsen

Thomas Sigtenbjerggaard var i kamp mod det, der formodentlig er det svenske EM-landshold og han sluttede på en fjerdeplads

Ved Falsterbo Horse Show rider dressurrytterne en 5-stjernet Grand Prix - WDM Nürnberger Grand Prix præsentret af Axel Johnson Group, hvor der er 100.000 euro på spil.
Lisbeth Seierskilde og Thomas Sigtenbjerggard repræsenterede de danske farver og det gjorde de godt.
Thomas havde fået startnummer to, men han red for sin chance og Nintendo e. Negro stod flot fortil for ham gennem hele programmet, hvor hesten virkede dejligt afspændt. Et lille kiks i 2'erne blev opvejet af flot passage og piaffe, og de opnåede 71,277% - det skulle vise sig at række til en fjerdeplads efter det, der formodentlig er det svenske landshold ved EM: Tinne Wilhelmson-Silfven/Don Auriello der fik 76,4% trods fejl i hestens glansøvelse travøgninger og en passage med manglende løft. Patrik Kittels Watermill Scandic leverede igen et super flot travprogram, de kom ind på andenpladsen med 73,6% foran Minna Telde og Santana som opnåede 72,4%

- Jeg er godt tilfreds med mit ridt i dag, og jeg syntes han var dejlig afspændt og stod flot for mig, fortæller Thomas Sigtenbjerggaard, der er en af de ryttere, som formodentlig er i kamp om reservepladsen ved EM i Herning. 
Lisbeth Seierskilde og Jonstrupgaardens Raneur havde et par småfejl på vejen og de sluttede med 66,3% på 10. pladsen efter stor dommeruenighed om hendes ridt vurderet fra 6. til 12. pladsen. - Jeg følte han var bag benen hele vejen gennem så fejlene var et produkt af det produkt, det var den følelse jeg selv red ud med, sådan er det jo nogengange. Han var fin på opvarmningen, men inde på banen var det en anden følelse, men i morgen må jeg have ham bedre foran benene i Specialen, slutter hun.

Se resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner