Dublét fører Prix St. Georges

19-02-2015 14:28

DV-hesten Gørklintgårds Dublét fører efter gårsdagens afdeling af den internationale Prix St. Georges i Wellington, Florida, med sin amerikanske rytter, Kasey Perry, i sadlen

Copyright Ridehesten.com
Gørklintgårds Dublét - her med Anette Ejlersgaard i sadlen ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2012.

Dansk varmblodsvallakken Gørklintgårds Dublét e. Diamont Hit/Olympic Ferro (opdr. Jørgen Ravn) har under sin amerikanske rytter Kasey Perry stor succes ved vintersæsonens stævner i Florida.

I går blev det til en flot sejr i dagens afdeling af Prix St. Georges med 69,921% i et felt, der talte flere både amerikanske og europæiske ekvipager, der tilbringer vintersæsonen i Florida og deltager ved de populære stævner; Global Dressage Festival.

Kasey Perry bor selv normalt i Californien, men har også valgt at tilbringe vintersæsonen i Florida. Ud over Gørklintgårds Dublét har hun flere andre succesfulde danske heste i stalden.

I dagens placeringsrækkefølge dukkede endnu et dansk islæt op på sjettepladsen, som blev indtaget af danske Charlotte Jorst, der er amerikansk statsborger, på hesten Kastels Adventure med en score på 68,605%.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner