DRF værner om hestevelfærden

18-03-2023 09:08

Annika Knudsen Lorentsen

I et interview udtaler Ulf Helgstrand, formand for Dansk Ride Forbund, at forbundet selvfølgelig vil forholde sig til publikationen fra Det Dyreetiske Råd, omkring brug af heste i sport, og at de selvfølgelig værner om hestes velfærd

Copyright Ridehesten.com
Ulf Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det Dyreetiske Råd har udgivet publikationen "Udtalelse om brug af heste i sport", og tidligere på ugen meddelte Dansk Ride Forbund, at de selvfølgelig har noteret sig udtalelsen, og nu har deres formand Ulf Helgstrand udtalt sig til DR. I publikationen konkluderes det blandt andet, at der er behov for at gøre op med synet på hesten som en atlet og i stedet anerkende, at hestes deltagelse i konkurrencer alene handler om menneskers interesser og ambitioner". Den udtalelse undrer formanden:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Hesten er jo en atlet i det øjeblik, den er i konkurrence. Den er den ene af to parter til at levere resultater. Vi skal sikre, at atleten har det godt. Vi er selvfølgelig enormt opmærksomme på, hvis vi ser noget, der ikke er acceptabelt, siger han blandt andet. 

I sin udtalelse til DR understreger han, at forbundet selvfølgelig vil læse den 56 sider lange publikation. Læs mere her. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen