Ulf Helgstrand kommer med opråb

11-07-2024 21:27

LÆSERBREV: I et læserbrev argumenterer Ulf Helgstrand for, at uhensigtsmæssig behandling af hestene skal frem i lyset med det samme frem for at udgives op mod store mesterskaber

Copyright Ridehesten.com
Ulf Helgstrand, tidligere formand for DRF, er afsenderen bag følgende læserbrev. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Fakta

Nedenstående er et læserbrev og er udelukkende et udtryk for skribentens holdninger. 

Har du også et læserbrev? Så send det til os på info@ridehesten.com

Nyheden fortsætter efter annoncen

Skal ridesporten i fremtiden også være med til OL? I mange år har de tre ridediscipliner springning, dressur og military været i søgelyset i Den Internationale Olympiske Komité. De er dyre i forhold til nye sportsgrene, som banker på døren for at være med, og det samlede tal af atleter vil ikke kunne øges. Nu er der nye argumenter for at evaluere berettigelsen af ridesporten: Nemlig hestevelfærden.

Man kan, hvis man har indsigt, ikke undgå at undre sig over den seneste indberetning til Dansk Ride Forbund med en to år gammel video; angiveligt af 12 sekunders varighed. Jeg har ikke set videoen, men hvis man som anmelder mener, det er skadeligt, er vedkommende selv lige så skyldig ved at først komme på banen to år efter, at episoden er sket. Den eneste forklaring, der falder mig i øjnene, er en personlig hetz, når klagen fremsendes samme dag, som OL-holdet udtages. Så tror jeg ikke, at det har noget at gøre med at sikre hestevelfærden. Personligt nag hverken i denne eller andre sager må ikke destruere sporten for os alle. Min opfordring til alle hestefolk er, at kritik af ridning, træning og pasning af heste i det hele taget løses internt, og at vi udadtil kan stå sammen og er i stand til at forklare, at det vi gør, er i overensstemmelse med god hestevelfærd. Det sidste kræver faglighed. Gør vi ikke det, er ridesporten ikke med til OL i 2032. Tro mig, det er ikke nogen trussel, men en kendsgerning, som vi ved rigtig håndtering kan undgå, hvis vi står sammen. Det er alene det, som det hele handler om.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner