Camilla Tiefensee Schrøder
På grund af ændringer på Dyrepasseruddannelsen, som Hestemanager-uddannelsen hører under, har Dansk Ride Forbund været nødt til at ændre på optagelsesbetingelserne til Ridelærer-, Rideinstruktør- og Berideruddannelserne. Det oplyser forbundet på sin hjemmeside.
Ændringerne på dyrepasseruddannelsen betyder, at det ikke længere er muligt at benytte Grundforløb 2 på Hestemanageruddannelsen som forberedelse til optagelsesprøven til ridelæreruddannelsen. Ændringerne betyder nemlig, at man skal have en praktikaftale til Hestemanageruddannelsen eller en kvoteplads for at kunne komme på Grundforløb 2. Derfor har DRF i stedet genindført Introduktionskurset.
Introduktionskurset varer 14 dage og afvikles første gang i juni måned 2019. Selve uddannelsen til ridelærer starter hvert år 1. august. Introduktionskurset består af både teori og praksis. På kurset vil kursisterne modtage undervisning i følgende fag:
Undervisere på kurset vil være beridere og forskellige faglærere. Kurset afsluttes med selve optagelsesprøven, som stadig består af:
Introduktionskurset er eneste adgang til at kunne starte på Ridelærer-, Rideinstruktør- og Berideruddannelserne. Kurset vil blive afviklet på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, og prisen for 14 dage inkl. ophold og forplejning for kursist samt en hest bliver 11.000 kr.
Aspiranter, der tidligere har gennemført Grundforløb 2 med de adgangsgivende resultater, vil fortsat kunne tilmelde sig selve optagelsesprøven.
Hvis du har en studentereksamen samt kørekort, kan du muligvis starte på Grundforløb 2 den 10. april 2018 og efterfølgende gå til optagelsesprøve juni 2018.