Sara Clement
I 4-års klassen red Carina Reslow Krüth og Robinho e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro en sikker sejr hjem med sammenlagt 8,64 point, og udover at række til en førsteplads i klassen endte det også med at blive dagens højeste karakter givet i unghesteklasserne. Nummer to blev Thomas Lassen og Don Louis med i alt 8,06 point, mens klassens treer blev David Bert Amager på Øgårdens Aston Martin e. Sunny-Boy/May Sherif med en samlet score på 8,00 point. Ud af 42 startende ekvipager i klassen opnåede kun ovenstående tre 8,00 point eller derover. Hos de 5-årige heste sejrede Sune Laust Hansen og Floyd e. Florencio I/Rubinstein I med 8,50 point foran Jeanette Sund på T-Rex e. Blue Hors Don Romantic/Traumdeuter, der opnåede 8,42 point. Placeret som nummer tre blev Christian Müller og Lara O'maine e. Lambrusco Ask/Resident med 8,22. I alt seks ekvipager i 5-års klassen opnåede minimum 8,00 point. Med 8,52 point gik sejren i 6-års klassen til Betina Jæger Jensen og Marshall Lightfoot e. Michellino/Aktuell. Herefter fulgte Naja Zeuthen Engraf med Don Chameur e. Blue Hors Don Romantic/May Sherif med 8,10 point, mens tredjepladsen blev delt mellem to ekvipager der begge opnåede 8,06 point; Mette Riisager på Selleck e. Sir Donnerhall/Rohdiamant og Charlene Sørensen med Træholt's Fyrst Igor e. Solos Landtinus/Garcon XX. Se alle resultater fra stævnet på DRF Live via linket til højre.
Alle billederne fra dressurklasserne kan ses på Ridehesten.com fra på tirsdag