Dressurclinic: Bag om Paris 2024

12-11-2024 15:06

Ved en dressurclinic hos HP Horses torsdag den 21. november vil Daniel Bachmann Andersen, Isabel Freese og Susanne Baarup føre publikum igennem deres spændende dage ved OL 2024 i Paris

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen ved OL i Paris. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Torsdag den 21. november kl. 18.00 åbner HP Horses dørene for en spændende aften, hvor Daniel Bachmann Andersen, som vandt hold-sølv ved OL i Paris i august sammen med det danske dressurlandshold, dele sine oplevelser fra den store begivenhed og give et unikt indblik bag kulissen. Ved sin side får han dressurrytter, Isabel Freese, der skrev OL-historie for Norge ved at slutte i Kürfinalens Top-10, samt den internationale dressurdommer Susanne Baarup, som var dommer ved OL.

Efter en spændende snak om OL rettes fokus mod daglig træning med vægt på holdbarhed, glæde og korrekthed. Her rider Daniel Bachmann HP Horses' 4-årige HP Elfentraum e. Fürstenball/ Diamond Hit/ De Niro for at demonstrere fra sadlen, hvordan han griber træningen an, og med fra jorden er Susanne Baarup med løbende kommentarer.

Aldersmæssigt tages et skridt frem, når berider Andreas Larsen rider den 5-årige Savion e. Secret/ Fürstenball/ Wolkentanz II, og Maria Falkner Hansen rider den 6-årige MSJ Q e. Quentensprung/ Bordeaux/ Sir Donnerhall, alt imens Daniel og Susanne undervejs vil kommentere de forskellige heste med fokus på at udvikle dem bedst muligt i forhold til træningsskalaen og deres kapacitet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Slutteligt vil Isabel Freese vil ride avlshingsten Total Hope OLD e. Totilas/ Don Schufro/ Sandro Hit, der de seneste år har gjort sig gældende ved VM 2022, EM 2023 og OL 2024 med konstant forbedring.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og efterfølgende at få en rundtur i staldene hos HP Horses, som under arrangementet byder på æbleskiver, muffins, kaffe/te og sodavand.

Det er fortsat muligt at købe billetter.

Copyright Ridehesten.com
Isabel Freese og Total Hope ved OL i Paris. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner