Nina Marie Villadsen
Torsdagen startede med en Small Tour (1,30 m), hvor Jennifer Fogh Pedersen og Kashmira fik en flot 5. plads. Derudover fik Rikke Haastrup på Coqueluche en 12. plads, Linnea Ericsson på Wida Jana en 19. plads og Jennifer Fogh Pedersen en 21. plads. I Medium Tour (1,40 m) blev det til en 9. og en 14. plads til Torben Frandsen på henholdsvis It's Catweazle og Anton van het Gonnenhof. Christian Schou og Plaiser du Lys kom ind på en 24. plads og Jennifer Fogh Pedersen og Sundance på en 27. plads. I torsdagens Big Tour (1,50 m) kom Linnea Ericsson og Damgårdens Extens ind på en flot 3. plads, og Kim Kristensen og Kamila på en 11. plads. Danskerne lagde også godt ud fredag, med en 5. plads til Jennifer Fogh Pedersen og Kashmira i Small Tour (1,30 m). I Medium Tour (1,40 m) blev det til en 10. plads til jennifer Fogh Pedersen på Sundance, en 12. plads til Tina Lund på Qrispy D'Ive Z, en 20. plads til Linnea Ericsson på Qruella M, en 22. plads til Tina Lund på Vanilla, en 25. plads til Rikke Haastrup på Coqueluche og en 26. plads til Kim Kristensen på Kamila. Lørdag startede med en 12. plads til Rikke Haastrup på Coqueluche og en 15. plads til Linnea Ericsson på Wida Jana i B-finalen i Medium Tour (1,40 m). I FEI Nations Cup (1,50 m) lørdag løb Schweiz med sejren, mens Danmark endte på en delt 4. plads. Resultatet af Nations Cuppen blev som følger: 1. Schweiz 2. Tyrkiet 3. Polen 4. Sverige 4. Danmark 6. Italien 7. Finland 8. Norge Det danske hold bestod af Linnea Ericsson på Qruella M, Thomas Sandgaard på Amarone, Rikke Haastrup på Luganer og Torben Frandsen på Alcamo Vogt. Se flere resultater og følg stævnet i Drammen via linket til højre.