Drægtig hoppe solgt på 24 timer på Ridehesten

01-05-2021 10:02

Sidste lørdag aften satte hobbyavler Lone Westergaard Wollesen en drægtig hoppe efter Clarimo til salg på Ridehesten.com. Søndag morgen havde hun hoppens nye ejer i telefonen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lone Westergaard Wollesen er hobbyavler af tyske holstener-springheste under navnet LW Horses og avler hvert år 2-3 føl. Hun indrykkede lørdag aften den 24. april en salgsannonce på Ridehesten.com med hoppen efter Claire LW e. Clarimo/ Candillo/ Alcatraz, der er drægtig med hingsten Keaton fra holstenerforbundet.

Claires mor har også givet en avlsgodkendt og præmieret hingst samt flere springheste med succes i sporten. Lone havde sat Claire til salg for en meget rimelig pris, og det satte gang i hendes søndag.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Næste morgen ringede Nanna som den første, der gerne ville komme og kigge hoppen samme eftermiddag. På samme tid får jeg to mails fra interesserede i Norge, og der er et par stykker mere, der ringer og spørger til hoppen, fortæller Lone.

Nanna kom og så hoppen og kørte fra Lones matrikel med et "Du hører fra mig". Ganske rigtig lod Nanna høre fra sig inden for et par timer med beskeden, at hun gerne vil købe hoppen. I løbet af dagen kom der flere henvendelser på Claire.

– I onsdags var hoppen i dyrlægeundersøgelse og strøg igennem. Nanna tog hoppen med sig med det samme og sendte efterfølgende en besked om, at Claire var vel ankommet i sin nye boks, hvor hun allerede nød sit hø, fortæller en glad og tilfreds sælger.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner