Attention: Vinderen blev Tailormade Attention

10-03-2013 14:19

Maja Golles

DV's Hingstekåring | Silje Bakken og den smukke sorte avlshingst Tailormade Attention red deres 2. sejr hjem ved årets hingstekåring, da de i dag vandt Ridehesten.com’s Gangartsklasse med flotte 9,4 point

Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken og Tailormade Attention.

Selvom det er den sidste af fire lange dage, så virkede de deltagende hingste i gangartsklassen veloplagte og en smule mere afslappet end de tidligere dage.

Den 4-årige Placido Domingo fra Højagergård Hingstestation deltog uden for konkurrence, da hingsten kun er 4-år gammel. Dommer Kurt Christensen tildelte ham følgende karakterer: Trav 8,5, skridt 8, galop 8,5, ridelighed 7,5 og det generelle indtryk 8,5.

I klassen deltog også to forædlerhingste, nemlig Baccarat xx og Baltimore Vrå, og her konkluderede dommer Kurt Christensen at begge hingste var meget velredne og gode repræsentanter for netop den type blod, som er nødvendigt for Dansk Varmblod.

Vinderen af klassen var at finde i den sidste gruppe. Her deltog Denver TT, Freezbee-Pari og Tailormade Attention. Kurt Christensen roste Tailormade Attentio:

- En stor og elegant hingst, der traver med god op-ad-bakke-tendens og en flot skulderfrihed, 9,0. Skridten er virkelig jordvindende og gennem hele kroppen, 9,5. Galoppen har god rytme og godt spring, 9,0. Vi giver 10 for ridelighed, da det er en exceptionel velredet og veluddannet hest. For det overordnede indtryk giver vi 9,5, lød ordene fra Kurt Christensen. Det gav en total score på 9,4 point.

Freezbee-Pari scorede i alt 8,4 point, og med 9,0 for galoppen som højeste karakter. Denver TT scorede i alt 8,0 point, med et 9-tal for skridten som højeste karakter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner