Dorothee Schneider distancerer sig fra feltet

19-12-2020 14:14

I indledningsklassen i finalen af den tyske dressurturnering, Nürnberger Burg Pokal, sørge en af verdens bedste dressurryttere, Dorothee Schneider, for – med begge sine hopper – at lægge sig i toppen med resten af startfeltet bag sig

Copyright Ridehesten.com
Villeneuve ved UVM 2018 i Ermelo, hvor han blev redet af Dorothee Schneiders beriderelev Laura Strobel. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nürnberger Burg Pokal er en turnering for dressurheste i alderen 7-9 år og på Prix St. Georges-niveau. Det er en turnering, der spiller en stor rolle i den tyske dressurverden, og derfor har det været utroligt populært, at finalen blev reddet fra aflysning ved at flytte den til familien Linsenhoff-Raths private ridecenter Schafhof i Kronberg.

En af den internationale dressurscenes allerbedste uddannere og konkurrenceryttere, Dorothee Schneider, lagde meget hårdt ud i den indledende klasse i dag, hvor hun med +76% besatte på første- og andenpladsen med to 8-års heste af meget høj kvalitet, nemlig hoppen Sisters Act e. Sandro Hit/ Royal Diamond og den pragtfulde hingst Villeneuve e. Vitalis/ Dancier, der med Dorothee Schneiders beriderelev Laura Strobel vandt UVM-søl i 2018 i tæt kamp med guldvinderen D'Avie.

Om Matthias Alexander Rath og hans 7-årige hingst, Destacado e. Desperados/ Londonderry, havde hjemmebanefordel eller -ulempe, kan diskuteres. Der skete det for Destacado, som ofte sker for hjemmebaneheste, at der indløb dyrbare fejl, fordi han reagerede på, at ridehallen så anderledes ud, end den plejer, men ekvipagen sluttede i dag på en velfortjent fjerdeplads. 

Copyright Ridehesten.com
Dorothee Schneider og Sisters Act ved UVM 2018 i Ermelo. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

For den 9-årige hingst Fürsten-Look e. Fürstenball/ Londonderry, der er ejet af danske HP Horses i partnerskab med Paul Schockemöhle, og hans norske rytter Isabel Freese indløb der også dyrebare fejl i dag. Den stort gående hingst har ikke været meget ude og indhente stævneerfaring, så måske er manglende stævnerutine, der gav fejl i dag. Ikke desto mindre landede ekvipagen sjettepladsen blandt de tolv finalister.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Resultat af klassen.

I morgen søndag starter finalen i Nürnberger Burg Pokal kl. 11.30.

Om lidt starter den indledende klasse i Louisdor Preis-finalen, hvor Daniel Bachmann Andersen er til start med den 8-årige DV-hest Marschall-Bell e. Blue Hors Don Romantic/ Michellino (opdr. Tina og Nicolai Jepsen), som er ejet af CVL Horses. Endnu en DV-hest har fundet vejen til Louisdor Preis-finalen, og det er den 9-årige Rockson e. Blue Hors Rockefeller/Sorento (opdr. Anette Nilausen og Niels Jørgen Johansen), der rides af tyske Uwe Schwanz, og som i Danmark bl.a. kendes som vinder af 4-års championatet med Severo Jurado Lopes, der også red hesten ved UVM som 5-års inden salget til Tyskland.

Se startlisten til den indledende klasse i dag kl. 14.45.

Se Louisdor-Pres på Clipmyhorse.tv.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner