Distriktsstævne i Grindsted Rideklub

09-06-2008 00:27

Malene Reismer Vestergaard

Det var meget varmt i dag den 8. juni, på pony-distriktsstævnets anden dag i Grindsted rideklub og mange mennesker nød søndagssolen omkring dressurbanerne ved GRRK

En fotograf fra Ridehesten havde søndag lagt vejen forbi rideklubben i Grindsted, hvor der blev afholdt distriktsstævne i spring og dressur for ponyer. Men der var nok at se til, for der blev redet på hele fire baner. På de tre dressurbaner blev der redet lige fra LB1 til PRI-04. De mange tilskuere kunne på den varme sommerdag søge tilflugt i skyggen, mens ryttere og heste måtte holde ud og yde deres bedste på banerne i solen. Enkelte ponyer led desværre mere end andre i varmen og det kunne ses under ridtene. For at nævne nogle enkelte af dagens vindere kan vi oplyse, at vinderen af dagens LA1 for kat.1 ponyer blev af Maria Damgaard på Monet. LA3 for kat. 2 og 3 ponyer blev vundet af Heidi Astrup på Åvangs Bounty. PRI-04 for kat. 1 blev vundet af Maria Vesteholm og Houmarks Sofus. Dagens resultatlister kan ses på følgende link: http://www.grrk.dk/Stævner/resultatdressurjuni08.html#125 Allerede mandag eftermiddag vil man kunne se billeder fra søndagens dressurklasser på Ridehestens hjemmeside.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen