Distanceridning i Feldborg Plantage

11-03-2016 10:02

I morgen den 12. marts vil flere ryttere og heste ride ud i Feldborg Plantage ved Holstebro, hvor der afholdes det årlige distanceridt. Der vil både være danske og udenlandske ryttere til stede 

Copyright Ridehesten.com

Det store distancestævne i Holstebro i Feldborg Plantage vil blive et stævne der både favner eliten men også samtidig er stævnet for de helt almindelige hyggeryttere, som kan ride en kortere distance, og disse kommer typisk fra lokalområdet. Arrangør er dyrlæge og kiropraktisk behandler Patricia Hass Pilborg, som bor og virker i området, og som selv er distancerytter på højt plan. Stævnet afvikles i år under en relativt nystiftet rideklub: Vestjysk Sports- og Terrænrideklub, som også står for blandt andet Rom-Ridtet, et andet lokalt distanceridt til sommer.

På stævnepladsen vil der næsten hele tiden være heste og ryttere i et eller andet omfang. Her holdes pause, og dyrlægerne tjekker, at hestene er ved godt helbred og i stand til at fortsætte ridtet. De bliver også tjekket efter ridtet, så hvis ens hest ikke består de forskellige prøver såsom pulsmåling og halthedstjek, tæller ridtet ikke som gennemført, uanset hvilken placering man ellers havde haft. Det er noget særligt for distancesporten, at man har så stor fokus på hestens velfærd.

Distanceheste er ofte arabere, og man kan i sporten godt lide farvestrålende udstyr, så tager man en tur i skoven ved Feldborg Plantage på en af årets første forårsdage ifølge DMI, får man sig lidt af en oplevelse. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner