Aflivning ved FEI distancestævne

20-09-2016 10:04

Ved FEI World Endurance Championships her i weekenden måtte en 15-årig hest aflives efter et dramatisk styrt på fjerde loop

Copyright Ridehesten.com

Rytter Sheikh Rashid Dalmook Al Maktoum var i weekenden til start på den 160 km lange rute i Samorin i Slovakiet med den 15-årige hoppe Ajayeb. Desværre skulle det gå ekvipagen så galt, at hoppen snublede på fjerde loop, hvor hoppen kom så slemt til skade med benet, at den måtte aflives på stedet.

Guldvinder fra Spanien, Jaume Punti Dachs, udtalte efter løbets ende: - Det har været en virkelig hård dag. Der var mange fantastiske heste foran mig, men i distance sker denne slags ting bare nogle gange.

Spanieren tog i år guldet på den 9-årige Twyst Maison Blanche og klarede turen på 6 timer, 46 minutter og 42 sekunder med en gennemsnitlig fart på 23.60 km/t.

Kilde: Horse&Hound.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner