Direkte fra Eliteskuet og til EM for U25 (Video)

06-09-2021 17:23

EM i dressur i Hagen: Både Victoria Vallentin og Josefine Hoffmann er ankommet til EM i tyske Hagen, hvor de er udtaget til at repræsentere det danske U25 hold. For deres vedkommende har det været særdeles travlt inden afgang, da begge piger var til start på unge heste ved Eliteskuet på Vilhelmsborg i weekenden

Copyright Ridehesten.com
Victoria E. Vallentin og Josefine Hoffmann. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Mens at foråret var særdeles tom for stævner som følge af COVID19, så er det bestemt ikke tilfældet længere. Stævnerne kører atter for fuld tryk og det seneste to måneder har været særdeles travle, både i ind - og udland. Første var der OL, så var der UVM i Verden i forrige weekend og i den netop afsluttede uge stod der både EM i springning og Eliteskuet på programmet. 

Nu er der taget hul på en ny uge og det betyder at det nu er blevet tid til EM i dressur som afholdes i tyske Hagen. Her har Danmark sat hold for både seniorer og U25 ryttere som skal ride for det rød/hvide farver og på U25-holdet er blandt andet Victoria E. Vallentin og Josefine Hoffmann. De kommer begge direkte fra det netop overstået Dansk Varmblod Eliteskue, hvor Victoria red 4-års hoppen Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Rockefeller (opdr. Bente Børjesson) til en sølvmedalje, mens Josefine vandt kvalifikationen til Pavo og DRF's dressurchampionat for 6-års heste på RGS Finest Alegra e. Finest / Ampére (opdr. Silje Marie Fagertun Kristiansen). 

Fakta
Se U25-rytterne live på Clipmyhorse

Det er muligt at se livestream gratis via en computer, hvis man ikke åbner videoen i fuld skærm, men blot beholder den i almindelig/lille størrelse. Det er dog kun U25-klasserne der kan ses gratis, for at se seniorerne ride skal man være Premium medlem. 

De nåede begge lige hjem og runde i går, for at pakke taskerne om og vende snuden mod Hagen, hvor de tidligere på eftermiddagen havde familiarization i den store arena og her klokken 18.30 skal i vettjek med deres heste Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup) og Brooklyn e. Hogwart/Baldini II. Men hvordan har det været for de unge piger at gå direkte fra det ene til det andet stævne? 

– Vi har haft lidt travlt og det har lige været med at få logistikken til at gå op, indleder Victoria. Hør herunder i videoen hvordan det er lykkedes at få det hele til at spille og hvordan det er at skulle indstille sig fra at ride en unghest til stævne den ene dag og EM for U25 to dage efter. 

Alle start - og resultatlister vil kunne findes HER.

Ridehestens fotograf og skribent er tilstede hele ugen ved EM i Hagen, så følg med her på Ridehesten.com hvor vi løbende opdaterer med nyheder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner