Diana Kramer foreløbig nr. 4

28-07-2007 08:13

Thomas Bisgaard

Ved EM i springning for juniorer og ungryttere i Frankrig er Diana Kramer foreløbig bedste dansker. I juniorklassen ligger hun på en foreløbig delt 4. plads før finalen. Bedste danske ungrytter er Andreas Schou på en foreløbig 8. plads. I fredagens holdkonkurrence vandt det svenske juniorhold guld efter omspringning mod Tyskland. Frankrig tog bronze og det danske hold blev nr. 7. I ungrytternes holdkonkurrence vandt Storbritannien guld foran Tyskland og Holland. Det danske hold blev nr. 8. De danske deltagere ved EM er:
Juniorer: Cecilie Tofte/Cornetta, Thomas Majlund/Carlos Cantus, Thomas Hougaard/La Kendra & Diana Kramer/Lito
Ungryttere: Marie Moesgaard/Skovbo’s Clina, Christian Schou/Akido, Sabine Korfitz Christensen/Al Bundy & Andreas Schou/Taagerups Agenda
De individuelle finaler rides søndag, hvor Andras Schou er kvalificeret til ungrytterfinalen og Diana Kramer og Cecilie Tofte er begge kvalificeret til juniorfinalen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner