Malene Reismer Vestergaard
Den unge rytter Diana Kramer var med helt til tops i søndagens anden finale i Bernstorffsparken. I en spændende men meget svær anden runde red Diana på den 11-årige vallak Animous en sikker fejlfri runde i Quite Stables Cuppen, tiden var 56,98 sek. Kun to ryttere var fejlfrie i anden runde. Den anden fejlfrie var Nathalie van der Mai fra Holland, som vandt klassen med Heechheim's Tersina i tiden 47,53 sek. Torben Frandsen blev placeret som nummer fire på Ferrari og han blev efterfulgt af Linnea Ericsson på Hermés på en femteplads. Begge havde fire fejl i anden runde.