Det finder du til Hest & Rytter messen

08-03-2017 16:49

Sophie Dahl Hedegaard

Dansk Varmblods Hingstekåring er et kæmpe stort arrangement. Her får du en lille guide til, hvad der sker i alle hallerne

Copyright Ridehesten.com
I hal F, J, K, L og M kan du fra torsdag shoppe løs i rideudstyr, tilbehør, staldinventar, trailere, foder og meget mere. Her ses markedschef for Ifor Williams Danmark, Martin Vang Kristiansen (tv) og standchef Kristian Jakobsen (th), der er ved at stille op i hal M.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange hesteentusiaster drager hvert år til Herning for at boltre sig i Nordeuropas største Hest og Rytter messe. I år er der mere end 300 udstillere, hvor du vil finde rideudstyr, staldinventar, trailere, transportere, ridehusbunde og meget, meget mere.

Hal F, J, K, L og M
Det er disse haller du skal gå til, hvis du er kommet for at shoppe. I hal M imellem indgangen til Jyske Bank Boxen og Equsana Arena og i hal L, finder du bl.a. det tunge inventar.  Det er her du kan shoppe de nye hestebokse, finde den rigtige hestetransporter eller hestetrailer, samt den helt rigtige bil til at transportere din nye trailer afsted. Og står du og mangler det helt rigtige foder til din hest, er dette også det rette sted.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I hal F, J og K vil du møde diverse rideudstyrs-stande, fyldt med alt hvad hestehjertet begærer. Du kan bl.a. møde stande, der kan fortælle om de forskellige hesterelaterede uddannelser, du kan finde alt fra grimer og trækketove, til sadler, foderprodukter, rideudstyr og tilbehør til hest og rytter, samt tage en snak med Ung i DV, eller blot forsøge at modstå alle fristelserne.

Hest & Rytter messen åbner dørene i morgen torsdag klokken 09:00, så kom og lad dig rive med af den gode stemning!

Find alle udstillerne på messen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner