Cecilia Lindahl
For anden uge i træk afholdes Absolute Tour. Rigtig mange danske som udenlandske springryttere har taget turen til Absolute Horses i Sommersted, hvor ugen byder på spændende international springning.
Onsdag lød startskuddet og rigtig mange ryttere har allerede været på banen. Torsdag var der danske vindere i tre ud af fire klasser.
I torsdagens første, men også højeste klasse, nemlig Diamond Tour 140 cm gik sejren dog til den tyske rytter Carsten Titsch med hesten Ugaulin Du Bosquetiau. Ekvipagen kom fejlfrit gennem banen i en tid på 57,56 sekunder efterfulgt af tyske Christoph Lanske på Chacco S Girl på andenpladsen med tiden 58.51 sekunder. Tredjepladsen blev dansk. Lars Bak Andersen og Lumbumbo e. Ludwig Von Bayern/Lord Incipit leverede en flot nulrunde og red ind i tiden 59.79 sekunder.
Dagen sluttede af med Gold Tour 135 cm. Absolut hurtigste ekvipage på banen var Christian Petersen på Zahr Alfarvad Z e. Zandor Z/Landaris med nul fejl i tiden 62,95 sekunder. Det var en stensikker sejr, og først hele 2,49 sekunder senere red norske Therese Søhol Henriksen og Urioso De Laume ind på andenpladsen i tiden 65,44 sekunder. Tredjepladsen gik til danske Dorte Dahlmann Olsen og Special Dream D e. Stolzenberg/Natiello XX (opdr. Ingrid Dahlmann) med nul fejl i tiden 66,12 sekunder.
Se startlister og resultater HER
Der livestreames fra stævnet via Zibrasport