Der blev ingen sløjfer i denne omgang

06-07-2012 20:18

Jytte Lemkow

Aachen er ikke kun for eliten. Også de unge dressurryttere under 25 år, får lov at prøve at ride en Internediaire II og en let Grand Prix ved dette fantastiske ridestævne

Carina Nevermann Torup med Chabrell og Nadia Algren med Jokers Selection var de heldige, der i år fik lov at repræsentere Danmark i et felt bestående af ryttere fra Tyskland, Holland, Sverige, Luxenburg og Croatien, i alt 13 piger og én dreng. Desværre lykkedes ingen af deres ridt optimalt, især blev det nogle øvelsesfejl, der kostede dyrt. Foruden at blive redet lidt for forsigtigt var Jokers Selection desuden ikke konstant eftergiven i nakken og resultatet på 64,368% rakte kun til en 12. plads. Carina, hvis ellers pæne piruette til højre endte med at Chabrell sprang frem, havde trods et harmonisk travprogram ikke højdepunkter nok til at opveje svaghederne. Resultatet blev 65,289% og en niende plads. Klassen blev vundet af Sanneke Rothenberger fra Tyskland på Deveraux med 73,684% som er en velredet, smidig og øvelsesstærk hest, dog uden de store piaffer. Nr. to blev ligeledes fra Tyskland, Annabel Frenzen på Christobal, med 71,00% og på tredjepladsen Lotje Schoots på Equitop Torricellils med 69,342% fra Holland.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner