Britt Carlsen
Hvordan skal en international dressurhest være bygget? Tja, det er et meget åbent spørgsmål, når man ser hestene ved dette mesterskab mønstret uden saddel. Nu bliver der jo ikke mønstret som var hestene til kåring men blot travet i jokketempo for at give dommerne mulighed for at se om bevægelsen er regelmæssig. Det betyder også, at billederne her ikke viser stort og imponerende travende heste, billederne er valgt for at give interesserede en mulighed for at danne sig et indtryk af hestenes eksteriør.