Rohde bedste dansker, mens Ahlmann vandt (video)

26-09-2021 12:33

Annika Knudsen Lorentsen

UVM Zangersheide: Desværre kom ingen af de danske ekvipager i omspringningen, hvor det skulle afgøres hvem der skulle tage titlen i 5-års finalen. Karen Møller Rohde og Evolution Ask DWB blev bedste danske ekvipage med 4 fejl i hovedrunden, mens det lykkedes tyske Christian Ahlmann at ride sejren i hus med et lynhurtigt omspringningsridt

Copyright Ridehesten.com
Christian Ahlmann og Querido VG Z. Foto: Paardenfotograf.be/pressefoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sadlen på den velspringende Querido VG e. Dominator 2000 Z/Chellano lykkedes det tyske Christian Ahlmann at ride sejren hjem i 5-års finalen ved UVM på Zangersheide her til formiddag. 

I alt kom 16 ekvipager i omspringning og det lykkedes kun tre af dem at ride fejlfrit i omspringning og her var det Christian og Querido, der leverede den hurtigste runde. 

Andenpladsen i finalen gik til belgiske Arnaud Gaublomme med Quabriolet van het Bildeken e. Anakin van Shuttershof/Burgraaf, mens tredjepladsen blev hollandske Nicola Eggens med Loharna-P e. Carrera VDL/Burggraaf. 

I videoen nederst kan I opleve lidt af stemningen fra dagens præmieoverrækkelse. 

Copyright Ridehesten.com
Jan Pedersen, som er formand for Dansk Varmblods og præsident for World Breeding Federation for Sport Horses. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen gav danskerne udfordringer
I 5-års finalen var der hele tre danske ekvipager til start, men desværre blev den 130 cm-høje finalebane desværre for krævende for særligt de to. Både Karen Møller Rohde med Farino Ask e. Favorit Ask/Nekton (opdr. Stutteri Ask) og Adam Sparlund Olesen med Abba e. Bøgegårdens Apollo/Luganer (opdr. Lykkegaard ApS).

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde og Evolution Ask DWB. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Karen var ligeledes til start på den utroligt velspringende Evolution Ask DWB e. Zirocco Blue VDL/Cheenook (opdr. Familien Camitz) og det var lige ved og næsten, at det lykkedes. Desværre kom der et let nedslag på A'eren i den ene kombination, et spring som i dag gav mange ekvipager fejl. 

Selvom det ikke blev til danske pladser i omspringningen i dag, så kan alle de tre ekvipager se tilbage på et succesfuldt UVM, hvor det lykkedes at ride fejlfrit de indledende dage og dermed sikre sig finalepladsen. 

Se resutlatet af klassen HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen