CSI-stævne skudt i gang med udenlandske sejre

23-01-2020 16:23

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge afholder Danish Derby Horse Show internationalt stævne i springning, og de to første klasser er vundet af udenlandske ryttere

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det internationale stævne på Vilhelmsborg er skudt i gang med to udenlandske sejre. Der er et stort udvalg for de danske og udenlandske ryttere i denne uge på Vilhelmsborg, hvor de kan konkurrere i klasser fra 120 cm til 145 cm. 

Stævnets første klasse var en 120 cm klasse, og denne klasse blev vundet af norske Sandra Løvås med Deuaville, ekvipagen leverede en lynhurtig omspringning i tiden 24.89 sekunder. På andenpladsen blev det danske Kit Møller Pedersen med Møllgårds Comtesse, de red fejlfrit i tiden 25.72 sekunder. På tredjepladsen blev det også en dansk rytter, her var det nemlig Jeff Paw Nielsen med Black Colluna, som red i tiden 26.35 sekunder. 

Stævnets anden klasse er også afviklet, og også her blev det udenlandsk sejr. Ebba Falkenklev red nemlig den 16-årige hoppe Didit lynhurtigt rundt. Parret leverede nogle rigtig skarpe vendinger og red samtidig fejlfrit i tiden 59.82 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Stine Cassøe med Cleyton. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen i denne klasse blev dansk, og gik til Stine Cassøe med Cleyton VH, de red fejlfrit i tiden 60.32 sekunder. Tredjepladsen blev svensk, og gik til Jill Andersson med Cumlan. 

Oplev international springning
Der er altså god mulighed for at opleve spændende springklasser på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg resten af ugen. Alle dagene afvikles der er række internationale klasser, og stævnets højeste klasse afvikles lørdag aften, hvor rytterne mødes i 145 cm Grand Prix. 

Følg med i stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner