Thomas Bach Jensen
Baron DVH 1224 startede sin karriere i Danmark, hvor Helgstrand Dressage i 2015 fremstillede ham forbesigtigelse i Dansk Varmblod og efterfølgende til hingstekåring i 2016, hvor han ved hingstekåringen i Herning opnåede godkendelse til afprøvning.
Han bestod 10-dages-testen, og i efteråret 2016 bestod han 35-dages-testen med 802,5 point, og i foråret 2017 opnåede han endelig kåring i Dansk Varmblod.
Allerede inden årsskiftet 2016/2017 var Baron solgt tilbage til Tyskland, da ejerne hans farfar Belissimo M, Gestüt Westfalenhof, længe havde været på udkig efter en arvtager med med Belissmo M-blod i årene.
Efter fem år i Tyskland er Baron vendt tilbage til Danmark, erhvervet af Blue Hors, der har lagt særligt vægt på hans høje grad af ridelighed, interiørværdier, fremragende grundgangarter og stærke præstationsafstamning.
– Baron er en fantastisk hingst, der uden problemer overbeviste både Jens og jeg om sin evner i både avl og sport. Der er ingen tvivl om at han bliver en spændende tilføjelse til årets hingstekollektion, og vi er begejstrede for muligheden for snarest muligt at kunne præsentere ham for alle vores avlere og det danske publikum, udtaler avlsleder Martin Klavsen, Blue Hors.
Baron er efter Callaho's Benicio/ Sir Donnerhall I/ Friedensfürst. Iflg. Hestadata har han 15 DV-registrerede afkom født i 2017, 2018, 2019 og 2020. Læs meget mere om Baron på Gestüt Westfalenhofs hjemmeside.