Annika Knudsen Lorentsen
Viegård Stutteri og John Byrialsen beskyldes igen for hestemishandling, og det har fået en lang række hestefolk til at melde sig ind i kampen om at stoppe ham og de forhold hestene angiveligt holdes under. Det er ikke første gang, at den jyske hestehandler anklages, men sagen er blusset op igen efter en tidligere ansat har delt billeder af syge og underernærede heste. Der har siden ført til mange anmeldelser om misrøgt af heste og andre forhold, og i dag blev der igen afholdt demonstration.
– Jeg synes det er vigtigt, at vi alle støtter op om at få dette stoppet. Jeg vil også gerne gå foran som professionel og vise, at vi på ingen måde kan se til, når sådan noget foregår, fortæller Lars Ringkær, som er berider og som var en af dem der deltog i dag.
– Demonstrationen i dag foregik fredeligt modsat sidste gang, hvor der desværre havde været tumult. Der var et par hundrede mødt op, og det foregik rigtig ordentligt. Det var alle slags hestefolk der var mødt op, og det var dejligt at hele branchen viste, at de kan stå sammen for hestene i sådan en situation, forklarer Lars og fortsætter:
– Det kan godt være at folk siger, at det har foregået i mange år og derfor er opgivende overfor at stoppe ham, men det ændrer jo ikke på, at vi skal gøre noget nu. Jeg synes det er vigtigt at vise hvad man mener, men samtidig have forståelse for, at myndighederne har nogle rammer de skal arbejde indenfor. Og så er vi desværre nødt til at have lidt tålmodighed.
Tidligere på måneden var der ligeledes demonstration, hvor professionel springrytter Lars Trier Kjøller var en af dem der deltog. Det kan I læse mere om her.
Dansk Ride Instruktør Forening og Hestens Værn er ligeledes engagerede i sagen, og har i den forbindelse stillet et borgerforslag. Læs mere om det her.