Dansktoppen i Boxen

01-02-2016 14:54

Britt Carlsen

Hele den danske springelite er klar til at indtage Jyske Bank Boxen, når Dansk Varmblod inviterer til hingstekåring, show og internationale konkurrencer. Elitechef Lars Nørgaard Pedersen glæder sig til at vise de danske rytteres styrke foran et stort publikum

Copyright Ridehesten.com
Adskillige succesfulde DV-heste vil være at finde på startlisterne i springklasserne i Herning - iblandt dem Kia V og Daniel Cassøe Jakobsen, som sidste år vandt Youngsterfinalen og en S-klasse.

De har alle meldt deres ankomst til Jyske Bank Boksen og Dansk Varmblods hingstekåring i Herning - hele den danske springelite vil forsvarre de danske farver, når hestene for første gang rykker ind i Boxen.

Hele EM-holdet på plads
De bedste ryttere vender for en kort stund hjem fra deres baser i udlandet, for at deltage i det tre-stjernede springstævne, som har hele fire World rangking klasser, hvilket betyder chancen for at samle værdifulde points til verdensranglisten. Hele det sucesfulde danske EM-landshold fra Aachen sidste år er på plads i Herning; Søren Nørgaard Pedersen kommer hjem fra Tyskland, den regerende danmarksmester Rikke Hasstrup samt EM-finalist Andreas Schou er at finde i Herning, og det samme er Thomas Sandgaard, der jo ikke har langt at køre, idet han er bosat i Herning området.

Linnea Ericsson, Jennifer Fogh Pedersen og Lars Bak Andersen kommer hjem fra deres respektive udenlandske konkurrencestalde, og så er den tidligere OL-finalist Thomas Velin på startlisterne. 
De erfarne eliteryttere får med garanti kamp til stregen af deres yngre kolleger, som har vist gode takter denne vinter. Elitechef Lars Nørgaard Pedersen glæder sig til at få "sine" ryttere i kamp mod de internationale stjerner i Boxen.

Copyright Ridehesten.com
Elitechef Lars Nørgaard Pedersen fortæller, at han og de hjemlige eliteryttere glæder sig til at ride for det store publikum i Boxen i Herning.

Herning publikummet i verdensklasse
- Vi glæder os rigtig meget til at ride i den kulisse. Og vi er meget glade for at vise, hvad de bedste springryttere kan for så stort og engageret publikum, som vi møder i Herning. Så mange tilskuere er vi slet ikke vandt til at ride for ved ridestævnerne herhjemme, så det bliver også fantastisk at vise vores sport for så mange. Så stort et publikum har vi ikke set herhjemme siden EM i Herning, indleder han. Han glæder sig over, så mange danske ryttere har fået startmulighed ved Dansk Varmblods arrangement i Herning, og især også, at der er blevet plads til flere talentfulde junior- og ungryttere. 

- Stævnet ligger ca. et par måneder før Nations Cup-sæsonen går igang, så det bliver interessant at følge, især de unge ryttere under stævnet i Boxen. Når det gælder de ældre ryttere, så kender vi dem og ved hvad de står for, men vi skal også se, hvilke heste vi kan bygge videre på frem mod EM til næste år. 

Copyright Ridehesten.com
Arrangementschef Casper Cassøe fortæller, at interessen for at ride ved Dansk Varmblods hingstekåring også fra de udenlandske ryttere er stor, så publikum kan se frem til nogle spændende springklasser.

Mange DV-heste til start
Arrangementschef Casper Cassøe glæder sig til at invitere den danske elite indenfor i Herning. Meldingerne fra de udenlandske ryttere har været særdeles positiv, og selvom sekretariatet ikke med sikkerhed kan sætte navne på de udenlandske stjerneryttere endnu, så har flere ryttere meldt, at de er klar til ride i Boxen.
- Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med landstrænerne Lars Nørgaard Pedersen og Bo K. Møller frem mod stævnet, og det har fra starten været en prioritet for os, at så mange ryttere som muligt vil få chancen for at ride med. Vores mål var flere ryttere med få heste, end få ryttere med flere heste, understeger Casper. 

Naturligvis har avlsforbundet også prioriteret at få vist flere af de yngre talentfulde heste, heste som har repræsenteret Dansk Varmblod ved UVM på Zangersheide de seneste par år. Og så får alle alvshingste en mulighed for at deltage i niveausvarende klasser. 
Både Lars og Casper ser frem til at følge youngsterklasserne under stævnet. Det er her eliterytternes fremtidige stjerne vil skinne, og det er altid interessant at måle sig med udlandet i alderssvarende klasser. - Så fra et avlsmæssigt perspektiv bliver youngsterklasserne også meget interessante, for vi ved, vi har flere ungheste med af meget høj kvalitet, understreger Casper. 

Listen over springrytterne kan ses her. Og man kan følge med på hingstekåringens hjemmeside her

Copyright Ridehesten.com

Læs meget mere om alt det spændende man kan opleve ved Herning Horse Show i magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner