Danskkårede Winningmood solgt

07-05-2009 12:23
Den belgiske springrytter Ludo Philippærts har modtaget et så gunstigt bud på den danskkårede hingst Winningmood, at han ikke kunne forsvare at beholde sin tophest, der nu ejes af den franske Baron de Rothschild og rides af brasilianeren Luciana Diniz

Den franske baron og rigmand Edouard de Rothschild, der også købte danske Jolly Royal C e. Churchill / Royal Z I af Linnea Ericsson, har nu erhvervet sig den kårede avlshingst og topspringhest Winningmood af dens tidligere rytter Ludo Philippærts, Belgien. Den skimlede hingst e. Darco / Cassini I er i Dansk Varmblod kåret i 2007 som Winningmood de'Arenberg DVH 947, men har ingen danskavlede afkom. Winningmoods nye ejer Edouard de Rothschild er selv international springrytter og ejer af det kendte fuldblodsstutteri Haras de Meautry. Winningmoods nye rytter er brasilianske, Luciana Diniz, der nu konkurrerer for Portugal og er bosat med eget træningssted nær Osnabrück i Tyskland. Senest har Winningmood deltaget i World Cup finalen i Las Vegas med Philippærts. Ekvipagen vandt i december måneden World Cup kvalifikationen i Mechelen, Belgien. Kilde: Ridsport.se.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner