Springhesten Con Air solgt

21-06-2009 13:25
Det tyske holstenerforbunds avlshingst Con Air er solgt til den argentinske OL-rytter Jose Larocca.
Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen og Con Air (Foto: Ridehesten.com).

Den mørkebrune Contendersøn, der senest har stået hos den tyske landstræner Otto Becker, vil fortsat blive ført frem i sporten under sin fremtidige rytter José Larocca. Con Air har haft sin største succes i sporten under Lars Bak Andersen, der deltog med hingsten på det danske landshold ved EM 2007 i Mannheim. Samme år var ekvipagen på det danske hold ved nationsspringningerne i København og Falsterbo, hvor holdet blev nr. 1 og 2. Sidenhen er Con Air blevet redet af Otto Becker og Franz-Josef Dahlmann. - Vi har fået et særdeles godt tilbud og har mulighed for at få ham tilbage i avlen, når hans sportskarriere bliver indstillet, kommenterede Norbert Boley, forretningsfører for Holstenerforbundets hingsteafdeling.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner