Danskerne nr. 12 i Nations Cup

30-06-2017 22:48

Det danske hold nåede i dag kun igennem første runde ved Nations Cup i Luxemborg, hvor de otte bedste går videre til anden rund. Det blev i aften til belgisk sejr med hjemmebaneholdet på andenpladsen

Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup Kristensen og Charleston K.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danmark har i dag været til start i CSIO3* FEI Nations Cup i Luxembourg, hvor holdet bestående af Søren Møller Rohde med Velerne Ask, Karina Leichle med Sire D’Isigny, Andreas Schou med Hazel BS samt Rikke Haastrup Kristensen med Charleston K har kæmpet om point til Danmark.

Nations Cuppen rides over to runder, og det er de tre bedste resultater på hvert hold, der tæller med i det samlede resultat i hver rund, hvor springene er max 150 cm høje. Første runde blev redet i dag fredag kl. 15.00, mens anden runde gik kl. 18.00.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske hold, der blev ledt af landstræder Lars Møller Petersen, blev nr. 12 og var derfor ikke blandt dem, der gik videre til anden runde. Bedste danske resultat blev opnået af Rikke Haastrup Kristensen og Charleston K e. Carinjo/ Corleone.

Se klassens resultat HER.

Info

Koncept for FEI Nations Cup

Verden er inddelt i seks ligaer, hvor den europæiske liga er inddelt i 1. og 2. division. Her starter Danmark i 2. division, hvor 17 nationer konkurrerer om kvalifikation til den endelige finale i FEI Nations Cup samt oprykning til 1. division. Finalen afvikles i Barcelona i september.

Den bedste nation i 2. division rykker op i 1. division og er samtidig kvalificeret til finalen. Det næstbedste land i 2. division er også kvalificeret til finalen, hvor der er mulighed for oprykning til 1. division, hvis man placeres i top 8 ved finalen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner