Danskerne klar til PL 2012

03-09-2011 09:46
De fire ryttere på det danske paradressurlandshold har klaret kvalifikationskravet til De Paralympiske Lege 2012 efter fredagens Team Test ved EM i paradressur i Moorsele i Belgien
Copyright Ridehesten.com
Henrik Sibbesen og Rexton Royal (Foto: Ridehesten.com).

Landsholdet ligger også godt til i holdmesterskabet ved EM, hvor det er Team Testen sammenlagt med resultatet fra det individuelle mesterskab (lørdag), der afgør mesterskabet. Med en stærk præstation i Team Testen meldte de danske paradressurryttere sig ind i medaljekampen ved EM, inden holdmesterskabet afgøres efter det individuelle program lørdag, hvor fredagens og lørdagens resultater tælles sammen og afgør holdmesterskabet. Derudover kåres også de individuelle europamestre efter lørdagens program, og Kür-mesterskabet afgøres søndag. I alt 18 nationer dyster om holdmesterskabet. Landsholdsrytterne Henrik Sibbesen, Line Thorning Jørgensen, Caroline Cecilie Nielsen og Stinna Tange Kaastrup leverede alle flotte ridt fredag i hver deres grad, hvilket sikrede Danmark et godt udgangspunkt inden lørdagens individuelle klasse. Charlotte Skovlund Jensen stiller op individuelt ved EM, og leverede et fint resultat fredag. Med fredagens resultat klarede både Henrik Sibbesen, Line Thorning Jørgensen, Caroline Cecilie Nielsen og Stinna Tange Kaastrup kvalifikationskravet til De Paralympiske Lege i 2012, hvor Danmark er kvalificeret med fem deltagere. Danske resultater – Team Test Grad IV Henrik Sibbesen/Rexton Royal 73,406 % / nr. 2 Grad IV Line Thorning Jørgensen/Di Caprio 71,500 % / nr. 3 Grad IV Charlotte Skovlund Jensen/Urstar Af Hvarre 63,219 % / nr. 11 Grad II Caroline Cecilie Nielsen/Leon 70,095 % / nr. 5 Grad IB Stinna Tange Kaastrup/Labbenhus Snøvs 70,591 % / nr. 4 Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner