Ann-Sofie Skovlund Eriksen
Der er lagt op til stor spænding og måske lykkedes det Danmark at vinde endnu en PL-medalje i år, når Stinna indtager banen for grad Ib.
Groom Kathrine Westergaard og dyrlæge Lars Bak fortæller:
- Hestene og atleter har det godt. Det er yderst tilfredsstillende, at hestene fungerer i den ekstreme varme, vi har haft de sidste dage. Årsagen til de velfungerende heste, tror jeg, skal findes i den gode forberedelse af hestene hjemmefra - og samarbejdet mellem rytter og teamet omkring hver enkelt hest; dyrlæge, groom og trænere. De gode betingelser for at monitorere hestenes sundhedstilstand her i Rio har betydet, at vi har kunne afhjælpe eventuelt mindre ting i opløbet.
- Rytterne er fuldt fokuserede og er virkelig eliteatleter i deres forberedelse. De er klar på opgaven og de ryttere der har hviledage, har fuldt fokus på nu og her og træningen fremadrettet, så de er klar og forberedt til at ramme formen i deres næste konkurrence. De er gode til at støtte op om hinanden, når nogle har konkurrencedag og andre har hviledag.
Fantastisk stemning i den danske lejr
- Stemningen efter i går er helt fantastisk. Alle er glade og stolte for Susannes ridt og holdånden er helt exceptionel. Efter præmieoverrækkelsen i går blev der klappet og fejret. Oven i købet havde Susannes groom, Christina Bloch, kobberbryllupsdag, så vi havde arrangeret kage og FaceTime med hendes mand der hjemme, så der var fejring med en sølv/kobber kage.
Du kan følge med i Stinnas klasse lige HER