Danskere til Nations Cup i Compiégne

15-05-2018 22:50

Cathrine Dufour, Anders Dahl og Ulrik Mølgaard  skal repræsenterer Danmark i Nations Cuppen ved det internationale stævne  i Compiégne i Frankrig i kommende weekend

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Cassidy i Compiegne 2013.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danmarks for tiden mest succesrige dressurekvipage – tredobbelt EM-medaljetager Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy – skal denne weekend repræsentere Danmark ved det femstjernede stævne i Compiégne i Frankrig, hvor ekvipagen tidligere har vundet dobbelt guld ved EM for ungryttere. Cathrine Dufours holdkammerater i Nations Cuppen bliver OL-rytter Anders Dahl og Ulrik Mølgaard, og danskerne skal ride mod hold fra Belgien, Frankrig, England, Holland, Portugal, Sverige og Schweiz.

Olympisk islæt
Når de olympiske ryttere Cathrine Dufour og Anders Dahl den kommende weekend rider Nations Cup i Compiègne, Frankrig, er de til start på de samme heste, som de havde med til OL i Rio – nemlig Atterupgaards Cassidy og Selten HW. Cassidy er også den hest, som Dufour vandt sølv og dobbelt bronze med ved EM i 2017. Også Ulrik Mølgaard er til start med hesten Michigan, og der bliver kamp om pointene, når det danske hold møder nogle af verdens bedste, som bl.a. tæller svenske Patrick Kittel samt Adelinde Cornelissen og Hans Peter Minderhoud fra Holland.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Præmiesum på 90.000 euro
Nations Cuppen rides lørdag og søndag. Lørdag skal alle rytterne ride Grand Prix, og søndag skal rytterne enten ride Grand Prix Special eller Grand Prix Kür (freestyle), og det hold, der slutter med den højeste samlede pointsum fra lørdag og søndag, vinder Nations Cuppen.

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner