Dansk topresultat i Verden

31-07-2008 14:05
Ved verdensmesterskabet for unge dressurheste i den tyske by Verden er kvalifikationsklassen for 5-års heste netop afviklet. Atterupgaards Cassidy opnåede med sin rytter Sabine Petersen et særdeles flot resultat.

Det blev for Atterupgaards Cassidy til flotte 8,4 point i kvalifikationen og dermed en sikker deltagelse i finalen. Alle danske ekvipager klarede sig godt og placerede sig i den bedste halvdel af feltet. Charmeur redet af Astrid Gemal opnåede 7,62 point, Dybdalsgaard's Margerit opnåede under Michæl Søgaard 7,72 point og lidt længere oppe i placeringsrækken kom to ligeplacerede Dansk Varmblodsheste, Kleppenhus Seb Sieboldii med Dorthe Sjobeck Hoeck i sadlen og Ullerups Müller under Jim Rasmussen. Begge med 7,98 point. Kvalifikationen blev vundet af oldenburgeren Desperado redet af tyske Nadine Plaster med oldenburgerhoppen Silberaster på andenpladsen tæt efterfulgt af den svenske Schwadroneursøn Scharmeur. Se resultater ved at følge linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner