Danskejet hest vandt i St. Tropez

05-06-2024 16:44

Den danskejede EIC Up Too Jacco Blue, der blev nr. 7 i World Cup-finalen i Riyadh, vandt i weekenden CSI5 Longines Global Champions Tour Grand Prix i Ramatuelle/Saint-Tropez under østrigske Max Kühner

Copyright Ridehesten.com
Max Kühner og den danskejede hest EIC Up Too Jacco Blue. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske Mette og Hans Christian Jacobsen ejer den 13-årige EIC Up Too Jacco Blue e. Chacco-Blue/ Ard VDL Douglas, som har stor succes under østrigske Max Kühner.

Det danske par, hvis børn Gustav og Josephine har opnået mange resultater på de internationale springbaner, gik for nogle år siden med i Max Kühners investorgruppe, som opkøber heste til ham, og familien rejser ofte ham rundt på turne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Up Too Jacco Blue ejer de fortsat selv, og Hans Christian var med til World Cup-finalen i Riyadh, da Max og Up Too Jacco Blue sluttede på en syvendeplads. Ekvipagen er i topform og har på det seneste vundet tre 160 cm-klasser: i april i Riyadh, i maj i Madrid og i juni i St. Tropez.

I franske St. Tropez (Ramatuelle) gjaldt det i lørdags CSI5 Longines Global Champions Tour Grand Prix, hvor parret i en spændende omspringning sikrede sig sejren og mere end 800.000 kr.

Max Kühner er nu rykket op som nr. 5 på Longines Verdensranglisten og skal selvfølgelig repræsentere sit land Østrig ved OL i Paris. Om det bliver med EIC Up Too Jacco Blue eller Kühners anden tophest er endnu uvist, men uanset hesten glæder Mette og Hans Christian samt Josephine og Gustav sig helt vildt til at opleve at være med til OL med Max Kühner og måske med deres egen hest.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen