Danskejede hingste til kåring i Vechta

11-10-2014 11:26
Avl

Når det tyske oldenburgerforbund afholder hingstekåring i deres hovedcenter i Vechta i november måneder, bliver det med flere danskejede hingste i kollektionen

Copyright Ridehesten.com
Unghingst fra Blue Hors e. Zack/ Alabaster/ Donnerhall.

Forbesigtigelserne i det tyske oldenburgerforbund er i fuld gang, og efter den sidste forbesigtigelse på tirsdag bliver billedet af årets kollektion til hingstekåringen i Vechta klarere. Indtil videre er flere danskejede hingste enten udtaget eller sat på reservelisten til den traditionsrige oldenburgerhingstekåring.

Blandt de udtagne hingste er bl.a. to hingste fra Blue Hors e. Zack/ Alabaster/ Donnerhall og San Amour/ Rohdiamant/ Feiner Stern I samt to hingste fra Bjarne Laustsen e. Detroit/ Florestan I/ Ferragamo og e. Fidertanz/ Ex Libris/ Castro. To danske hingste er udtaget som reserver; det drejer sig om en Damon Hill/ Raphael/ Larome fra Blue Hors samt en Boney M/ Don Schufro/ Herbsturm fra Bøgegården.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner