Tre danskejede dressurpræmiehingste

21-11-2015 11:05
Avl

Fire danskejede eller delvist danskejede dressurhingste har opnået kåring ved oldenburgerforbundets hingstekåring i Vechta. Tre af dem blev præmiehingste, heriblandt Helgstrands reservefløjhingst

Copyright Ridehesten.com

Det tyske Odenburg forbund afholder i disse dage den 19.-21. november hingstekåring og auktion i Vechta. Som det er traditionen, er kåringen opdelt i OS-kollektionen for hingste af springafstamning og OL-kollektionen for hingste af dressurafstamning. Det er i afsnittet for dressurhingste, at man finder flere danskejede hingste.

Helgstrand Dressage er medejer af to hingste, der begge opnåede præmie, nemlig kat.nr. 42 e. Damsey/ Florencio I/ ohdiamant og kat. 54 e. Foundation/ Del Martino/ Eskardo. Den særdeles bevægelsesstærke Foundation-søn blev oprangeret som 1B og blev dermed Reservesieger.

Copyright Ridehesten.com
Den springbetonede fløjhingst.

HP Horses er medejer af kat. nr. 57 e. Fürst Romancier/ Sir Donnerhall I/ Don Schufro, helbror til fløjhingsten For Romance og fløjhoppen Fasine. Denne hingste blev præmiehingst i det ikke-oprangede felt. Endelig fremstillede Blue Hors kat. nr. 70 e. Blue Hors Zack/ De Niro/ Rubinstein I, der ligeledes opnåede kåring. En søn efter den dobbelte danske verdensmester Sezuan blev også præmiehingst.

Fløjen i dressurbetonede hold gik til den meget besnærende kat.nr. 37 e. Benicio/ Sir Donnerhall I/ Rubinstein I. Fløjhingsten blandt de springbetonede hingste blev kat.nr. 17 e. Diamant de Semilly/ Quidam de Revel/ Pilot.

Se kåringsresultatet for dressurhingste HER og for springhingste HER.

Se dressurhingstekollektionerne HER og springhestekollektionen HER, hvor man kan se foto, video og fuld afstamning.

Læs i næste nummer af magasinet Ridehesten den fulde reportage fra oldenburgerhingstekåringen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner