Fløjhingsten Fairbanks døden nær

19-02-2012 20:29
Avl
Der er en god grund til, at den tidligere oldenburg-fløjhignst Fairbanks ikke deltog ved hingsteshowet i Vechta i dag. Hingsten er først ved at komme sig efter en pludselig spiserørslidelse
Copyright Ridehesten.com
Fairbanks (Foto: Ridehesten.com).

Den amerikanskejede oldenburg-fløjhingst fra 2009, Fairbanks e. Flemmingh / Inselfürst, kom ikke til hingstestation Jens Meyers hingsteshow i Vechta i dag. Hingsten har været til undersøgelse på hesteklinikken hos Dr. Jahn i Bargteheide og en spiserørsforstoppelse gjorde, at hingsten gik helt fra foderet. Ejeren, Louise Leatherdale, fortæller Eurodressage, at det var kommet så vidt, at dyrlægen og ejerne var blevet enige om at aflive hingsten, hvis ikke det sidste forsøg med et særligt foder lykkedes. Leatherdale og dyrlægen kalder det et mirakel, at Fairbanks kunne spise denne mash og nu er begyndt at tage føde til sig. Han er kommet hjem til hingstestationen i Dorum og skal strengt overholde en særlig diæt.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner