Danske trakehnere kom, så og sejrede

05-06-2024 13:13
Avl

Repræsentanter fra Trakehner Avlsforbundet Danmark (TAF) opnåede fremragende resultater Trakehner Verbands hoppekåring i Schleswig-Holstein, hvor de fire bedste hopper kom fra Danmark

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved det tyske trakehnerforbunds  hoppekåring i Schleswig-Holstein var der deltagelse af otte danskregistrerede hopper, hvoraf de fire kom i slutfinalen og besatte efter oprangeringen de fire første pladser.

Fløjhoppen blev Basilika e. Preussen Party og Butterfly e. Summertime avlet og ejet af Tonny Bang, Ryomgård, og fremvist  af Michael Højgaard.

Reservefløjpladsen gik til Hirse II e. Millennium og Hirse e. Induc, avlet og ejet af Stutteri Gadebjerg, Skals, og fremvist af Steen Steensen Blicher. Hoppen er helsøster til den velkendte danskavlede hingst Helium, som også er avlet af Stutteri Gadebjerg og som i 2015 blev reservefløjhingst i Neumünster

Copyright Ridehesten.com
Reservefløjhoppen Hirse II fremvist af Steen Steensen Blicher. Foto: Sigrun Wiecha

Andet reservefløjhoppe blev Mia Bella e. Preussen Party og Miss Marple e. Buddenbrock, ligeledes avlet af Tonny Bang, Ryomgård, og ejet af Ursula Kordts, Hamborg. Mia Bella – tidligere Melissa – blev på følauktionen i Neumünster solgt på auktion til Ursula Kordts. Hoppen er halvsøster til hingste Margostein.

Hoppen, der opnåede fjerdepladsen, er Oregana e. Preussen Party og Odessa e. Titelheld, avlet og ejet af Tonny Bang, Ryomgård. Udover at tre af de fire bedste hopper er avlet af Tonny Bang, er det værd at bemærke, at disse tre alle er efter den danskavlede hingst Preussen Party. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu en titel blev tildelt en dansk hoppe, da Happy Rock e. Baltic Rock xx og Hayday e. Helium, avlet og ejet af Stutteri Gadebjerg, opnåede et superflot kåringsresultat og blev udnævnt og præmieret som bedste halvblodshoppe. Hun blev mønstret af danske Sarah Jensen.

De øvrige tre danske hopper opnåede alle præmiestatus, og det var hopperne Hamona e. Freiherr von Stein og og Hamara e. Hohenstein, avlet og ejet af Anne Katrine Jørgensen, St. Heddinge, samt to hopper fra Anders Dahl i Brabrand, nemlig Tina Turner e. Preussen Party og Touch of Memories e. Prinz K3 samt hoppen Vanessa e. Preussen Party og Voila e. Prinz K3. Altså endnu to hopper efter danskavlede Preussen Party.

Copyright Ridehesten.com
2. reservefløjhoppe Mia Bella. Foto: Sigrun Wiecha

Det var en rigtig god dag i Schlesvig-Holstein for de danske trakehneravlere. Vi håber selvfølgelig at se dem alle på Vilhelmsborg i august, hvor TAF afholder hoppekåring, endagsprøve samt eliteskue, fortæller TAF's formand Helle Jørgensen.

I øvrigt blev hoppen Kabale e. Abendtanz og Kamee e. Summertime delt vinder af løsspringningen. Kabale er tysk registreret men født i Danmark hos Angelica Lauritzen.

De flotte danske resultater ved de tyske hoppekåringer gælder ikke kun i Schleswig-Holstein, for i Rheinland blev Preussen Flora e. Preussen Party og Patina II e. Zauberfürst, avlet af Kaj Olesen, Errindlev, reservefløjhoppe. Denne hoppe blev som 2-års solgt som den dyreste 2-års hoppe på auktion i Neumünster 2023 til Isabelle DuMont og Kirsten Rudolp.

Copyright Ridehesten.com
Bedste halvblodshoppe Happy Rock fremvist af Sarah Jensen. Foto: Sigrun Wiecha
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner