Danske ryttere til start i Mannheim og Saumur

29-04-2010 13:00

Martha Bettina Jensen

Her i weekenden er Danmark bredt repræsenteret ved to internationale ridestævner i Tyskland og Frankrig.

De danske springryttere Charlotte Lund og Jennifer Fogh Pedersen er til start ved det 3- stjernet ridestævne i Mannheim, som starter idag. Charlotte Lund og Jennifer Fogh Pedersen er klar til indtage springbanerne ved det 3-stjernet springstævne Reiter-Verein Mannheim e.V. Stævnet afholdes den 29. april – 4. maj 2010 i Mannheim i Tyskland. Charlotte Lund stiller til start på Banana D’ive, Cartani og Crash, mens Jennifer Fogh Pedersen har Ufo 15, Colette Van’t Cexterhof, Vos De La Loi, Cadiz Van De Donkhoeve og Caponera med til Tyskland. Ligeledes er der 3- stjernet stævne i Frankrig i disse dage. Her er dressurrytterne Anders Dahl og Jon D. Pedersen klar til at forsvare de danske farver i store tur ved det 3-stjernede dressurstævne i Saumur i Frankrig, som startede igår og slutter 2. maj. Dressurstævnet er både for seniorer (hold + individuel), ungryttere, juniorer og ponyryttere. Anders Dahl og Jon D. Pedersen er klar til store tur på dressurbanerne ved CDIO3*/CDI3*/CDYJP-stævnet. Anders Dahl er klar med Bukowski, mens Jon D. Pedersen stiller op på José Kilen. Stævnet er arrangeret af Den Franske Rideskole. (Kilde: DRF)

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner