Danske politikere ser på hestesager

11-12-2023 07:01

Fødevareminister Jacob Jensen ønsker hårdere sanktioner i dyrevelfærdssager om heste, og medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang ønsker at tage sagerne op på EU-plan og stiller spørgsmål ved, hvorvidt dressur skal være en OL-disciplin

Copyright Ridehesten.com
Fødevareminister Jacob Jensen (V). Foto: Steen Brogaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I to artikler søndag beretter TV2 om danske toppolitikere, som efter at have set TV2's dokumentar Hestemilliardærens hemmeligheder og læst TV2's artikel om den tungeamputerede pony ønsker at se nærmere på konsekvenser for hestevelfærdssager og på den kultur, der hersker i ridesporten.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har indkaldt Dansk Ride Forbund til et møde i denne uge, hvor han vil høre om forbundets planer for at forbedre dyrevelfærden for hestene i sporten. Han påpeger overfor TV2, at regeringen er på vej med et nyt dyrevelfærdsudspil og herunder hårdere sanktioner i hestevelfærdssager. Han udtaler i artiklen: – Kan man ikke finde ud af at behandle dyr ordentligt i Danmark, skal det selvfølgelig have en konsekvens.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet og formand for parlamentets dyrevelfærdsgruppe, ønsker at tage sagerne op på EU-plan. I TV2's artikel udtaler han, at hvis der er tale om en kultur, bør man overveje, hvorvidt dressur skal være en OL-disciplin.

Hvis der er tale om en kultur, mener han også, at EU bør kortlægge omfanget af dyremishandling i medlemslandene. Han påpeger desuden, at der ikke er tale om "hvilke som helst heste" i TV2's beretninger om Helgstrand Dressage og om ponyen Nørlunds Vincente; det er heste, som konkurrerer på højt, international plan i dressur.

/TV2

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner