World Equestrian Games 2014: Cæn

28-11-2011 13:15
Det nye brand og vision for Alltech® FEI World Equestrian Games™ 2014 blev lanceret i værtsbyen Cæn i dag af den franske minister for idræt, David Douillet, Marie-Jeanne Gobert, der er viceformand for Basse-Normandies regionalråd, samt repræsentanter fra hovedsponsoren Alltech
Copyright Ridehesten.com

Afsløringen fandt sted i auditoriet på museet Beaux-Arts og markeres mandag den 28. november 2011 med 1.000 dage tilbage inden åbningsceremonien ved Alltech FEI World Equestrian Games™ 2014 i Normandiet. I forbindelse med denne milepæl udtalte direktøren for Alltech, Dr. Pearse Lyons, følgende: "Med milepælen 1.000 dage tilbage har vi mulighed for at fejre verdensmesterskaberne i ridesport, hvor vi anerkender atleter, som udøver deres sport på højeste plan. Alltech er førende på markedet for dyrefoder, så det var naturligt for os at indgå et samarbejde med FEI. Denne sport bygger på og er forankret i et veletableret forhold mellem mennesket og naturen, og den afspejler såvel vores værdier som vore kunder og partneres værdier. I løbet af de næste 1.000 dage vil vi arbejde tæt sammen med arrangørerne, og vi er overbevist om, at Alltech FEI World Equestrian Games™ 2014 bliver en succes, der vil have varig betydning for regionen Normandiet og for fremtidige generationer. FEI World Equestrian Games™ går en spændende tid i møde, da otte lande i den seneste tid har udtrykt formel interesse for at være vært for FEI World Equestrian Games™ i 2018. Vi er stolte over at være hovedsponsor for denne prestigefyldte begivenhed og over at blive forbundet med den succes, der kendetegner denne begivenhed.” Det nye brand er baseret på båndet mellem menneske og hest - et respektfuldt forhold - og indeholder et æbleblomstmønster, der er et af regionens mest anerkendte landbrugssymboler, samt ordet "Normandiet", der er værtsregion for Alltech FEI World Equestrian Games ™ 2014. Det moderne logo, der viser forholdet mellem hest og menneske, symboliserer den energi, der kendetegner Alltech FEI World Equestrian Games ™ 2014, den hastighed og smidighed, der opleves ved VM, samt dets evne til at nå ud og inspirere folk over hele verden. Grøn er den primære farve ved Alltech FEI World Equestrian Games ™ 2014, og denne farve har stor betydning i Normandiet, da det er en landbrugsregion, men også for Alltech, en virksomhed indenfor naturlig dyresundhed og – ernæring der i 20 år har tilbudt sine tjenester til det landbrugsmæssige samfund i Frankrig og Normandiet. Endvidere anvendes hvid som en nøglefarve til at styrke friskheden af det grønne. Hvid repræsenterer også værdierne retfærdighed og gennemsigtighed, der kendetegner Alltech FEI World Equestrian Games ™ 2014, og disse er kerneværdierne for Alltechs brand. For at fejre milepælen med 1.000 dage tilbage har organisationsudvalget for Normandiet 2014 markeret dagen ved at rejse en totempæl bestående af tre bjælker med forhindringer, som peger op mod himlen. Denne totempæl rejses på stadion Michel d’Ornano, og den indeholder et soldrevet nedtællingsur. Desuden er der planlagt en hestesportsbaseret begivenhed, som finder sted på hovedgaden i Cæn kaldet Saint-Pierre, Rue Saint-Pierre. Denne gade vil være fyldt med kendetegn fra det nye brand og den nye identitet, hvor parkbænkene bliver forvandlet til forhindringer, og hestene på karrusellerne samt lygtepæle vil være iklædt de officielle farver. 1.000 fodaftryk og aftryk fra hestesko vil føre besøgende og befolkningen i Cæn på en rejse til Alltech FEI World Equestrian Games™ 2014 i Normandiet. Der vil blive uddelt gratis billetter til en tur på karrusellen til børnene, og origamibrochurer vil blive forvandlet til heste med det nye logo og brand. Det nye brand er resultatet af mere end seks måneders samarbejde mellem organisationsudvalget for Normandiet 2014, FEI, Alltech og Whitestone International. Kilde: Pressemeddelelse.

Info

Alltech® FEI World Equestrian Games™ 2014 afholdes i Normandiet i Frankrig fra 24. august til 7. september 2014. Den syvende udgave af Alltech FEI World Equestrian Games™ markerer 20-årsdagen for verdensmesterskaberne i hestesport. De første mesterskaber, der blev afholdt uden for Europa, og den største begivenhed inden for hestesport, der nogensinde er afholdt i USA, var Alltech FEI World Equestrian Games™ i Kentucky (USA) i 2010.
Alltech er grundlagt af Dr. Pearse Lyons og er en global virksomhed inden for dyresundhed og -ernæring med mere end 31 års erfaring med udvikling af naturprodukter, hvis evne til at forbedre dyresundhed og resultater er videnskabeligt bevist, Virksomheden er med mere end 2.650 ansatte i 128 lande stærkt repræsenteret i Europa, USA, Latinamerika, Mellemøsten, Afrika og Asien.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner