Arctic Equestrian Games - i ordets rette forstand

21-01-2009 15:42
Trods det enorme snefald de seneste dage er der ikke ”mandefald” fra deltagerlisterne under Arctic Equestrian Games / Vestfold Horse Show. Stævnedirektør Eirik Berentsen meddeler, at der er ventelister for at deltage ved det store stævne.

Hele det norske landshold med OL-rytterne i spidsen kommer til Vestfold. Stein Endresen og Morten Djupvik rider begge weekender. Geir Gulliksen og Tony André Hansen deltager i internationale stævner i udlandet den første weekend, men kommer begge til start ugen efter. Michæl Whitaker har tilhørt verdenseliten i flere årtier. Han har deltaget i fire OL, fire VM og 11 EM med hele 14 medaljer som resultat. Den 49-åringe englænder har også redet syv world cup finaler. Han blev nummer tre i 1994 og 2001, og nummer to i 2005 og nummer seks i 2006. Michæl Whitaker har vært med til at vinde 30 nationsspringninger for England, og vundet ni world cups. Nevøen William kommer også til ÆG. Han trænes af sin onkel og er den yngste rytter, som nogensinde har vundet en world cup. I 2008 satte han personlig rekord, da han vandt højdespringningen i Olympia i London og klarede muren på 2,19 meter. Der arrangeres også højdespringning under ÆG/VHS Ellers bliver det gensyn med de nederlandske ryttere Piet Raijmakers Jr. og Peter Bulthuis som begge har vundet Grand Prix under ÆG tidligere. Fra Sverige kommer Royne Zettermann, Peder Fredricson og Lotta Schultz. Peder blev toer i Grand Prix ved sidste års ÆG/VHS. Specielt for Arctic Equestrian Games er kombinationen af ridediciplinerne springning, dressur, mounted games og konkurrencer for islandsheste, samt show med kendte norske kunstnere. Årets program er spækket med spændende konkurrencer og anden underholdning. Hovedklasserne med Grand Prix i spidsen giver høje pengepræmier og verdensranglistepoint og der bliver unghesteklasser med finaler. Et fejende flot modeshow er også lagt ind i programmet, og det er igen tid for Norsk Varmblods Hingstekåring. Stand Up show, rytterne gør ting de så absolut ikke kan, og det populære gallashow med blandt andet uddeling af diverse priser til de bedste norske udøvere for sæsonen 2008. Det bliver også en spektakulær forestilling med Jean François Pignon og hans seks heste. Den franske publikumsyndling og hans hopper viser et show, som får publikum til at holde pusten i beundring. Pignon leder og styrer alle sine heste fra jorden og på hesteryg uden nogen form for udstyr eller hjælpemidler! Den finske superstjerne Kyra Kyrklund kommer for at give clinic i dressurridning. Kyrklund blev nummer otte ved OL 2008, og er også tidligere sølvmedaljevinder ved VM. I world cup finalen i 2008 blev hun nummer fire. Endelig kommer hun til Vestfold. En af verdens bedste springtrænere og tidligere topprytter Nelson Pessoa fra Brasilien, er også booket ind for at formidle sine kundskaber. Konferenceområdet på mere end ti tusind kvadratmeter rummer også en spændende og indholdsrig produktmesse i liged med et rigt udbud af spisesteder. Her findes alt fra kaffebar, cafeteria, hamburgerbar, pizzeria og dagligvarebutik til isbar og eksklusiv buffetrestaurant - kort sagt, noget for hele familien. 850 lyse og moderne boenheder i umiddelbar nærhed af opvisningshallen giver en enestående mulighed for overnatning og et behagelig ophold både for rytterne og tilskuerne. Arctic Equestrian Games/ Vestfold Horse Show blev arrangeret for første gang i februar 2006, og var da en nyskabning indenfor norsk ryttersport. Arrangementet er blevet en kæmpesucces, og er blevet en årlig populær begivenhed indenfor hestesporten både blandt publikum og norske og udenlandske deltagere. Arrangementet foregår på Brunstad Conference Center (BCC) i Stokke i Vestfold den 22. januar til den 1. februar 2009. Efter norsk pressemeddelelse.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen