Danske hingste til trakehnerkåring

15-10-2010 07:56
Avl
Når det tyske trakehnerforbund afholder deres hingstekåring den 28.-31. oktober i Holstenerhallen i Neumünster, er der flere danskavlede og danskejede unghingste i årets kollektion
Copyright Ridehesten.com
En af Neumünsters tidligere fløjhingste Grand Passion fra 2007 (Foto: Stefan Lafrentz).

Årets unghingstekollektion på 51 individer er meget jævnt fordelt over et stort antal faderhingste og ikke efter enkelte modehingste, som det ofte ses i andre varmblodsforbund. Følgende hingste er far til to sønner i kollektionen: Connery, Easy Game, Grafenstolz, Gribaldi, Hirtentanz, Kasimir, Kostolany, Summertime og Zauberfürst. Følgende hingste er danskavlede og/eller danskejede: Kat.nr. 6 e. Connery/Kaiser Wilhelm, kat.nr. 15 e. Gribaldi/Hohenstein, kat.nr. 34 e. Parlør/Münchhausen, kat.nr. 35 e. Perechlest/Hohenstein samt kat.nr. 38 e. Prinz K3/Silvermoon. Katalognummer 35, Peppermint e. Perechlest/Hohenstein, tilhører den danske hingsteholder Jørgen Steen Jensen, der også ejer trakehnerhingsten Prinz K3, som i år stiller sin første årgang med én søn i Neumünster. Den røde hingst Peppermint er faktisk halvbror til Prinz K3, igennem deres fælles mor, den sorte Perle XXVIII.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner