Cecilia Lindahl
Danskejede hingte klare sig godt i årets chapionatklasser i Rastede, hvor hingstene ligeledes har mulighed for at kvalificere sig til Bundeschampionatet, der afholdes til september.
Fra Helgstrand Dressage vandt fløjhingsten Fynch Hatton fredag sin rideprøve for 3-årige hingste til Oldenburger Landestunier med Eva Møller i sadlen.
Ekvipagen opnåede en flot samlet score på 9,0. 8,5 i skridt, 9 i trav, 10 i galop, 8,5 i uddannelse og 9 i type. Ekvipagen rider den sidste test i dag, hvor kvalifikationsrunden finder sted til Bundeschampionatet i september.
For de 5-årige hingste viste torsdag den kåret hingst Damon Gold e. Damon Hill/Fürst Romancier fra HP Horses med Maria Falkner Hansen i sadlen et flot ridt. Ekvipagen indtog tredjepladsen med en samlet score på 8,3. 8,5 i trav, 9,5 i galop, 7 i skridt, 8 i løsgjorthed og 8,5 i samlet indtryk. Damon Gold er dermed kvalificeret til Bundeschampionatet samt til finalen i dag, lørdag til Landeschampionatet.
Der er ligeledes andre forbund rundt i tyskland, hvor der også afholdes championatklasser. Her var Eva Møller i går i sadlen på Helgstrand-hingsten Valverde, hvor ekvipagen opnåede en samlet score på 8,8. Kvalifikationen til Bundeschampionatet er dermed i hus. Valverde blev også Westfalenchampion for 5-årige dressurheste i Münster Handorf.