Elitehingste på auktion

11-06-2014 07:05

I september kommer 26 franske hingste - deraf flere landsholdsheste - på auktion. Blandt dem er stjernehesten Mylord Carthago

Dagen efter VM-finalen i springning i september kommer en lang stribe statsejede franske heste under hammeren.

Det sker som et led i afviklingen af de franske statsstutterier, og det er ikke hvilke som helst heste, der bliver udbudt. Blandt de udbudte heste er der 26 kårede hingste og flere landsholdsheste.

En af dem er Pénélope Leprevosts internationale topheste Mylord Carthago, der har vundet femstjerneder Grand Prix-springninger, og som har været en del af det franske landshold, der vandt VM-sølv i 2010 og EM-sølv i 2011. Den sælges med det forbehold, at den indtil sin pensionering fortsat skal konkurrere for Frankrig.

I kataloget finder man også Padock du Plessis, som har deltaget ved VM for ungheste og har gået landsholdsspringning med Timothee Anciaume. Derudover bliver der også bortauktioneret sæd.

Se hele auktionskataloget her.

Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner