Danske heste har eget foder med til OL

20-02-2008 14:37

Maja Golles

OL
Dansk Ride Forbund har netop modtaget meddelelse om, at de danske heste skal flyve til Hong Kong d. 25. juli 2008.

Flyveturen til Hong Kong varer mellem 12 – 15 timer og udgår fra Amsterdam. Det er firmæt Peden Bloodstock, der står for flyvningen. Dyrlæge Hans Christian Matthiesen flyver med hestene og fungerer som dyrlæge for danskerne under OL. Han har i weekenden repræsenteret Dansk Ride Forbund på den olympiske workshop i Lausanne, hvor temæt var de udfordringer varmen og fugtigheden i Hong Kong giver ekvipagerne. Hong Kong byder med sit subtropiske klima ryttere og heste på mere varme og fugtighed end både Atlanta, Sydney og Athen gjorde. Derfor bliver der gjort alt for at sikre hestenes velfærd med skyggetelte, vifter, vand og svaleområder. Der er aircondition i staldene, hvor temperaturen er fastsat til 23 grader og i træningshallen, hvor temperaturen bliver 21 grader. Dansk Ride Forbund har besluttet, at de danske heste får deres eget foder med til Hong Kong. ”Det er naturligvis forbundet med store omkostninger. Men det er helt afgørende, at hestene ikke skal igennem et foderskift før konkurrencerne. Intet er større end OL og vi kan ikke risikere, at hestene ikke kan præstere det optimale - endsige går hen og får kolik”, siger sportschef Jens-Erik Majlund. Det olympiske område og stalden åbner den 26. juli 2008. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner