Edward Gal til Hillerød Horseshow

16-08-2017 11:04

Camilla Tiefensee Schrøder

OL-dressurrytter og tidligere verdensmester Edward Gal holder clinic ved årets hesteshow i Hillerød

Copyright Ridehesten.com
Edward Gal
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dressurens verden behøver Edward Gal ingen yderligere introduktion. Han har redet på højeste niveau i mange år og produceret nogle fremragende heste. Hvem husker ikke Edward og legendariske Totilas? Mange har nok også nydt at se ham arbejde med Glock's Zonik, opdrættet af Linette Jæger og solgt via Helgstrand Dressage.

Nu kan Glock-rytteren opleves live, når han holder dressurclinic lørdag den 23. september fra kl. 19-22 ved Hillerød Horseshow. Det oplyser showet i en pressemeddelelse.

– Kom og oplev den tidligere verdensmesters træningssystem i en enkel tilgang til ultimativ kontrol og samarbejde med hesten. Fire af vores mest markante dressurryttere føres fra let og middelsvær dressur til Prix St. Georges og Grandprix. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs, oplyser Hillerød Horseshow.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Billetterne til dette særarrangement koster 290 kr. og inkluderer adgang til Hillerød Horseshow hele lørdagen fra 10-18.
 
Hillerød Horse Show afholdes 22.-24. september i FrederiksborgCentret, Milnersvej 39 med mere end 100 udstillere og over 40 clinics, opvisninger og spændende foredrag i løbet af de tre dage. Årets tema er hesteturisme. Se hele programmet på FrederiksborgCentrets hjemmeside eller følg arrangementet på Facebook.

Dressurrytter med imponerende CV
Selvom Edward Gal har haft succes på Internationalt og nationalt plan i mange år, havde han sit egentlige store gennembrud i 2008, da han begyndte at konkurrere med Totilas. Gal har udtalt, at hans team vidste, at Totilas var en meget speciel hest lige efter deres allerførste konkurrence. I 2009 brød han sin landsmand Anky van Grunsvens verdensrekord med en score på 89,50% i Hickstead, England. Kort efter brød han sin egen rekord ved Europamesterskaberne med en score på 90,75%.

I december 2009 havde Edward og Totilas en anden topscore og brød deres egen rekord igen i FEI World Cup på Olympia, The London International Horse Show. Denne gang red de til 92,30% og vandt klassen med mere end 10 point.
 
Der er ingen tvivl om, at Edward og Totilas dominerede dressurens verden, især når man ser tilbage på World Equestrian Games i Lexington / Kentucky (USA). Det var deres første konkurrence uden for Europa, og de demonstrerede deres overlegenhed med stor overbevisning.  Selv den tyske Chef d'Equipe måtte indrømme, at det var helt umuligt at slå dem på det tidspunkt. Og han havde ret. For det første førte Edward og Totilas det hollandske landshold til at vinde guld i holdkonkurrencen og fortsatte derefter med at sikre guldet individuelt i Grand Prix Special, såvel som i Grand Prix Kür.
 
TOPRESULTATER
OL: 1 Bronze 2012
VM: 3 Guld 2010, 1 Sølv 2006, 1 Bronze 2014
EM: 3 Guld  2009, 2015, 3 Sølv 2005, 2009, 2013, 1 Bronze 2011
World Cup: 1 Guld 2010, 2 Sølv, 2004, 2005, 3 Bronze 2013, 2014

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner