Danske dressurresultater i Haftenkamp

18-05-2011 09:56
Lone Jørgensen, Daniel Bachmann Andersen og og Thomas Dolleris Larsen har opnået gode resultater ved dressurstævnet i Haftenkamp, Tyskland
Copyright Ridehesten.com
Donna Silver afbilledet med Bettina Laisbo i sadlen (Foto: Ridehesten.com).

Ved dressurstævnet Haftenkamp i Tyskland placerede Lone Jørgensen sig med FBW De Vito e. De Niro som nr. 3 i Ungheste Grand Prix med 68,615% foran Daniel Bachman Andersen og den danske guldmedaljehoppe Donna Silver e. Blue Hors Don Schufro/Willemoes (opdr. Lilian og Carl Erik Jensen) på fjerdepladsen med 68,410%. Donna Silver ejes af italienske Silvia Rizzo, der pt. har hoppen i træning hos Rudolf Zeilinger, hvor Daniel Bachmann er ansat. Både FBW De Vito og Donna Silver fik i Haftenkamp deres egentlige Grand Prix-debut, og det resulterede for Lone Jørgensen og De Vito i en fjerdeplads med 67,489% og for Daniel Bachmann med en ottendeplads of 66,383%, hvilket må siges at være meget hæderlige debut resultater. Denne klasse blev vundet af svenske Patrik Kittel med Toy Story e. Come Back II. Thomas Dolleris Larsen debutede den 12-årige Præstemarkens Don Pedro e. Blue Hors Don Schufro/Aleksander i Grand Prix Special og opnåede ligeledes en fin debut med 65,125% og en syvendeplads som resultat. Endvidere opnåede Daniel Bachmann to S-placeringer med Response e. Rotspon.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner