Dressurresultater fra Kolding

18-06-2011 20:03

Signe Wiese

Kolding Rideklubs landsstævne er i fuld gang, og rytterne må kæmper med regnen om opmærksomheden

Selvom regnen gør sit til at lægge hindringer i vejen for rytterne, har der alligevel været vist flot ridning i Kolding på stævnets to første dage. I fredagens MB1 blev det til sejr til Henrik Sibbesen og Porsborggårdens Bastian med 69,865%, mens Lykke Reichert og Heslegård's Paganini blev nr. 2 med 67,973% og Dorte Brüggert med Duet Tek scorede 67,162% og dermed en 3. plads. Kolding Rideklubs egen berider, Finn Kryhlmand Hansen, kan også finde tiden til at delatge i dressurklasserne og tog sig af 4. pladsen på Don Juan Højris, der fik 66,486%. I Intermediaire II fredag blev det til en sejr til Thomas D. Larsen og Græsmarkens Don Pedro - ekvipagen fik 70,000%. 2. pladsen gik til Anna Kasprzak og Langkjærgaard's Donna Fetti, der fik 66,667%, mens Rie Møller Jensen og Sundorfs Manilla med 66,579% tog sig af 3. pladsen. Fredag gik også to MA2-klasser. I den første blev det sejr til Jim Rasmussen og Alibi D, med 69.123%, Mette Hviid Schultz og Dawina blev nr. 2 med 68.509% og berider hos Helgstrand Dressage, Maik Kohlschmidt, blev nr. 3 med Connery, der opnåede 68.246%. I den anden MA2 fredag blev det Susanne Barnow og Onassis, der sejrede med 70.088% foran Emily Ward Hansen og Picobello, der opnåede 68.246%. 3. pladsen gik til Bjarne Elefsen, der med Madonna Bally fik 66.930%. Lørdag blev der lagt ud med en MB2 og her sejrede Dorte Brüggert og Duet Tek med 69.211% foran Anne Sofie Damgaard Jensen og Lantanna Tågerup der fik 68.289, mens Finn Kryhlmand Hansen og Don Juan Højris fik 67.895% på 3. pladsen. Den første af to Prix St. Georges-klasser lørdag resulterede i endnu en sejr til Susanne Barnow og Onassis, der opnåede 71.140%. Maik Kohlsmidt blev 2'er med Connery med 65,614% og Finn Kryhlmand Hansen blev nr. 3. med 65,263%. I lørdagens anden Prix St. Georges-klasse blev det Elsebeth Dresler og Grevens Rex, der sejrede med 67.544%, Andrea Woodard og Altair blev 2'er med 66.140% og Jim Rasmussen og Alibi D blev nr. 3 i klassen med 65.439%. Lørdagens Grand Prix-klasse havde i alt 11 ryttere til start. Klassen blev vundet af Jim Rasmussen og Broholm's Highlight med 68.369%, Thomas D. Larsen blev nr. 2 med Græsmarkens Don Pedro med 67.872% og Rie Møller Jensen blev 3'er på den kun 9-årige hoppe Sundorfs Manilla,der scorede 67,092%. Blue Hors' 1. rytter, Sune Hansen kunne ikke helt blive enig med Blue Hors Leredo i fredagens Intermidiare-klasse, men i Grand Prix'en lørdag var der kommet mere styr på det, og ekvipagen scorede 66.879% og en 4. plads. Både fredag og lørdag er der blevet redet kvalifikationer til DRF's mesterskab i dressur for klubhold. Den afgørende finale rides søndag kl. 13. Samtlige resultater og startlister til lørdag kan ses via linket til højre.

Husk at du kan se billeder fra stævnet på Ridehesten.com og læse en reportage fra Kolding i næste nummer af Magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner